214 episoder

2. januar
Det er 2. januar og du har måske stadigvæk en del gift i kroppen fra de store udskejelser nytårsaften. Derfor skal vi snakke om gift. Mere specifikt, så skal vi snakke om mamba-gift. Der er nemlig nogle forskere fra Queensland University, der har fundet ud af noget ret interessant: mambaernes gift er mere kompleks end man troede, og angriber ikke bare nervesystemet et, men hele to steder. Værter: Alexander Holm og Sebastian Klein. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

29. december
Der sker meget på den danske naturscene for tiden. Der er flere og flere aktører, der kommer på banen, og slår et slag for mere natur. I den forbindelse er det umuligt at komme udenom Hempel Fonden. Derfor har vi i dag inviteret Thor Hjarsen, biolog og projektchef for Saksfjeld Vildmark i studiet for at fortælle om fondens projekter med vild natur forskellige steder i Danmark. Herunder om købet af Molslaboratoriet, Asnæs-Halvøen og Nørholm Gods. Værter: Sebastian Klein og Alexander Holm. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen.

26. december
I november 2025 sendte man en lille satellit op med en raket i rummet. Det sker som en del af det program, der hedder ICARUS, som skal overvåge en lang række dyr og deres bevægelser. Det betyder at vi får noget unikt data, der blandt andet kan afdækket, hvordan dyrs adfærd kan komme mennesker til hjælp. Værter: Alexander Holm og Sebastian Klein. Redaktør: Michelle Mølgaard Anderen.

24. december
I anledningen af jul, har vi strikket en julespecial sammen, hvor baseline hedder flæskesteg. For svinet er for alvor kommet på dagsordenen på det seneste oven på TV2’s dokumentar ‘Hvem passer på grisene’. Vi taler om svinets oprindelse, om hvordan Danmark blev en svinenation, om vildsvinehegn og om vores egen dårlige samvittighed. Værter: Alexander Holm og Sebastian Klein. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen.

22. december
Eske Willerslev har netop vundet Amalienborgprisen for sin banebrydende forskning i menneskets fortid, samt sin betydelige indsats i formidlingen af kompleks videnskab på en engagerende og tilgængelig måde til offentligheden. I dag har vi inviteret ham ind for at tale om et nyt kæmpemæssigt studie, der kortlægger 37.000 års sygdomshistorie. Sammen med sit hold af forskere har Willerslev kigget på 214 sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og har blandt andet identificeret de første zoonoser. De har derudover kigget på DNA fra 1300 menneskeindivider, og har derigennem fået indsigt i, hvilke sygdomme de tidligere har haft, der var forårsaget af virusser og bakterier. Værter: Sebastian Klein og Alexander Holm. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

19. december
Selvom de danske journalister lejlighedsvis kan minde om hyæner, så kan man kun opleve the real deal i zoologiske haver herhjemme. Hyæner lever i stedet i Afrika og Mellemøsten, og findes desuden i dele af Asien. Men nu er rovdyret, som Disney-filmen ‘Løvernes konge’ har givet et blakket ry, i tilbagegang. Værter: Sebastian Klein og Alexander Holm Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

17. december
December har ikke tradition for at levere, når det kommer til store naturnyheder i Danmark. Men i år har havet leveret. Der er set delfiner i Københavns Havn. Det kan være et resultat af, at Øresund faktisk har det rigtig godt. Derudover er der strandet en havskildpadde i Hvide Sande. Værter: Sebastian Klein og Alexander Holm. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen.

16. december
Havbundens liv er blevet ødelagt af overfiskeri. For at holde styr på hvor stort problemet er, besluttede den forhenværende regering at installere kamera på bundtrawlende erhvervsfiskeres både. Men nu er der nyt i sagen. For det første er kameraordningen ikke længere obligatorisk - det satte Jacob Jensen en stopper for - og for det andet, så har DR afsløret, at Fiskeristyrelsen ikke ligefrem har været super effektive i at gennemgå dokumentationen fra kameraene. Vi har besøg af Morten Rosenvold Villadsen, der er havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, som gør os klogere på både fiskeri, kamerakontrol og dokumentation. Vi taler om, hvordan vi kommer problemet med overfiskeri til livs. Værter: Alexander Holm og Sebastian Klein. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen.

15. december
Komodovaranen er truet og Norge vil doble krillkvoten i Antarktis. Alt i alt ser det skidt ud for naturen, men der er også positive nyheder på programmet i dag, for I Thailand har de sat sig for at redde Dygongen, et stort planteædende havpattedyr, der tilhører søko-familien. . Værter: Sebastian Klein og Alexander Holm. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

12. december
Loch Ness uhyret, Bigfoot og yetier, der er mange af de her såkaldte kryptider derude. En vi ikke snakker så meget om i Danmark er Chupacabraer. De blev først meldt ind tilbage i 1995 i Puerto Rico, og efter det er der kommet en masse indmeldinger om dem i Latinamerika. Men hen over tid har ikke eksisterende dyr ændret form. Værter: Sebastian Klein og Sebastian Holm Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

10. december
Nogle arter af myrer får andre myrer til at dræbe deres mor. Vi udfolder den luskede drabsplan og motivet bag. I Sydgeorgien har søelefanter fået fugleinfluenza, og man anslår at over 50.000 hunner er døde. Nu frygter man, at sygdommen kan sprede sig til sjældnere sælarter, som Galapagos-søløve eller Hawaii-munkesæl. Vi kommer også omkring et guddommeligt samarbejde mellem nonner, en britisk zoo og naturbeskyttere i Mexico for at redde salamanderen.

8. december
I dag går turen til Brasilien, hvor kæmpemyreslugerne ikke har det tiptop for tiden. Der er to gennemgående problemer, som de bokser med, trafik og levesteder, et resultat af at naturen er presset. Vi skal også en tur forbi et drivhus Tokyo, hvor en forsker ved navn Ko Mochizuki har gjort sig et usædvanligt fund, nemlig en plante der efterligner døde insekter. Vi kommer også forbi et tysk studie, der kommer med et bud på, hvorfor hunnerne hos pattedyr lever længere end hannerne, mens det forholder sig omvendt hos fugle. . Værter: Sebastian Klein og Alexander Holm. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

5. december
Krill-fiskeriet i Antarktis er ultra industrielt, samtidig kan det ikke overvurderes hvor afgørende krill er for økosystemet på havbunden. Nu er en ukrainske forsker ved navn Leonid Pshenichno, der er bosat på Krimhalvøen, og forsker i økosystemerne, blevet anklaget for landsforræderi for hans forskning i krebsdyret. Anklagen fra Rusland lyder, at han har begrænset Ruslands muligheder for krill-fiskeri, hvilket kan skade Ruslands økonomiske interesser.

3. december
Sneugle er erklæret uddød som ynglefugl i Sverige. Engang troede man, at arten havde fast territorium. I dag ved vi den er nomadisk. Nu vil Operation Snowstorm forsøge, at tælle ynglende sneugle vha. satellitfotos og AI. I Japan har forskere analyseret de to hvide pletter, der sidder på bagbenet af en art af stinktæger. Det viser sig, at pletterne består af svamp, der har til formål at beskytte hunnens æg.

1. december
I 2022 kravlede forskere rundt i nogle svovlgrotter på grænsen mellem Grækenland og Albanien. Her faldt de over noget usædvanligt: et kæmpe stort edderkoppespind. Det var så stort, at de måtte tilbage til grotten og undersøge det igen, og det de meget vel kan have fundet her, er intet mindre end verdens største edderkoppespind. Vi skal også en tur til Madagascar, hvor Den sorthvide vari har en ret sær ynglecyklus. Værter: Sebastian Klein og Alexander Holm. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

28. november
Bjørneangreb eller aggressive bjørne er en ugentlig foreteelse i de Japanske nyheder. 13 mennesker er døde og over 100 mennesker er blevet skadet i bjørneangreb i Japan siden april - det er hermed nu det farligste land mht. bjørneangreb overhovedet. Det har fået Japans miljøministerium til at udsende en række råd til, hvad japanerne skal gøre, hvis man møder en bjørn. Værter: Alexander Holm og Sebastian Klein Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

26. november
Tager du til Amazonas kan du måske få taget et billede med et dovendyr, der er nemlig opstået et marked omkring det søde dyr, der ser ud som om de altid smiler. Ikke alene kan du få taget billeder med dem - du kan også købe dem. Men er en rigtig dårlig idé, for overlevelsesraten for de her dovendyr, der er taget fra deres mødre, er på 1%. Det stresser dem nemlig at blive taget væk fra deres naturlige omgivelser. I dagens program taler vi også om bæltedyr, hvilke slanger der bider bedst og hvordan det er gået til, at hulepindsvinet har medvirket til at øge prisen på safran. Værter: Alexander Holm og Sebastian Klein. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

24. november
Der er ingen grænser for, hvor idyllisk det er i dyreriget, hvis man skal tro de AI-videoer, der florerer på nettet, videoer der kan være svært at afkode som fake. Videoer kan være problematiske, fordi de bidrager til et falsk natursyn og kan fremstille farlige dyr, som er mere tamme og tegnefilmsagtige, end virkeligheden er. For ikke så lang tid siden var der en giraf-art - og ni forskellige underarter. Men nu er det ved at blive lavet om. Genetiske studier taler nemlig nu for i stedet at dele giraffen op i fire forskellige arter. Det betyder at mange amerikanske Zoologiske haver vil komme til at ligge inde med hybridarter, og det konflikter med amerikanernes natursyn, der ligger langt fra det danske. Værter: Alexander Holm og Sebastian Klein. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

21. november
“Miljøministeriet og Naturstyrelsen misinformerer i et notat til Folketinget om de kommende naturnationalparker", sådan skrev Hans Henrik Bruun, professor i økologi ved det Biologiske Institut på KU, i et opslag på Facebook. Vi har inviteret ham i studiet for at uddybe kritikken og til en snak om, hvad der skal til, hvis vi skal fremme biodiversiteten i Danmark.

19. november
Der er nyt i fighten om Tange Sø. En gordisk knude, der har eksisteret i årtier. Der er nemlig blevet lækket et udkast af habitatkonsekvensvurderingen. Ulrik Wilbek (V) har efterfølgende udtalt til Viborg Amts Folkeblad, at vurderingen skal behandles politisk, inden den sendes ud. Vi tillader os at spørgsmålstegn ved, hvorfor en faglig vurdering skal være genstand for politisk stillingtagen. Vi vender også dansk influx af eksotisk ibis, for der er nærmest ikke en landsdel, der ikke har haft besøg af sort ibis her i efteråret. Og så taler vi om Peto’s paradoks og hvalers mulige betydning for, hvordan vi kurerer kræft

17. november
Sidste år blev ‘årets ord’ fedtemøg. Vi så billeder af den døde havbund, Vejle Fjord blev begravet, og pludselig var hele Danmark opmærksom på, at det ikke gik helt godt ude i det store blå. Men hvad er der sket siden? Og hvad er status her i 2025, hvis vi ser på iltsvind og miljøforurening? Vil problemerne være løst, hvis målsætningen i treparten nås? For at svare på de spørgsmål har vi allieret os med Stiig Markager, der er førende professor inden for kvælstof og fosforforurening. Værter: Alexander Holm og Sebastian Klein Gæst: Stiig Markager, professor i marin biologi ved Aarhus Universitet Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

14. november
På tirsdag skal danskerne sætte deres kryds ved kommunalvalget. Hvilke grønne sager er på dagsordenen? Ser det forskelligt ud, alt efter hvor man kigger hen i vores lille land? Hvorfor fylder naturen ikke mere i valgkampen? Og har kommunerne egentlig overhovedet nogen magt, når det kommer til naturen? Til at hjælpe os med at svare på alt det, har vi inviteret politisk kommentator Lars Trier Mogensen i studiet i dag. Ifølge ham er den grønne dagsorden i dette kommunalvalg i det store hele en kulturkamp. Værter: Alexander Holm og Sebastian Klein Gæst: Lars Trier Mogensen, Politisk kommentator, Dagbladet Information. Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen

12. november
Det står virkelig skidt til i de danske farvande. Bundtrawl lægger pres på havbundens fisk, stenbideren kæmper og torsken er så presset, at det fra 2026 for første gang nogensinde anbefales, at man ikke fanger en eneste af dem. I dagens program taler vi med Nikolaj Lindeborg, Havbiolog ved Dyrenes Beskyttelse, om havets tilstand, fiskekvoter og politisk ansvar. RETTELSE: I programmet fremhæves Jacob Ellemann-Jensen (V) som den, der forhandler sig til en lav fiskekvote i 2019, det er ikke korrekt, det er hans partifælde Eva Kjær Hansen (V).

10. november
Slangen er et fascinerende, men også et kryptisk dyr. Tidligere har man opfattet slangen som et solitært dyr, men nu viser ny forskning at nogle slanger måske ikke er så store enspændere, som vi gik og troede. Vi vender også balladen om Odense havn, og hvordan odderen kan givet grus i maskineriet i den sag. Og så gør vi dig klogere på ny forskning omkring skovens vigtighed i vores økosystem.


