8 episoder

18. december
Danmarks største forureningsskandale ligger begravet under sandet ved Harboøre Tange, og en af de ansvarlige for, at 200 tons kemisk affald endte her, er kemiingeniør Aksel Mygind. Han fortrød aldrig noget, og det plager hans barnebarn, dokumentarist og forfatte Johanne Mygind. I denne serie griber hun fat i sin families historie, og hvordan ti år af Johannes morfars karriere på Cheminova betød, at en hel egn kom til at leve med en katastrofe, der aldrig forsvandt. Mens Johanne går i sin morfars fodspor for at forstå, hvad han gjorde – og hvorfor ingen stoppede ham – vokser historien til et portræt af et lokalsamfund, der på godt og ondt er hyldet ind i hendes morfars tidligere arbejdsplads Cheminova. Og i giftdepotet ved Høfde 42.

2. juli
Anders Hoppe vil finde en død ulv og grave den op, for man siger, at krybskytter er på færde i Jylland. Men der er ingen beviser for det. Kun et ulvelig kan kaste lys over, om der foregår ulovlige drab. Han har ikke andet end rygter at gå ud fra. Alligevel er han sikker på, at han med hjælp fra sin makker Mads Juul kan finde frem til, hvor ulven er begravet.


